S. P. L. Sørensen
(9. januar, 1868 - 12. Februar, 1939).
Her kan du læse mere om S.P.L. Sørensen
Web-artikler
DK-Wikipedia, the free encyclopedia - et netbaseret oplagsværk
Engelish-Wikipedia, the free encyclopedia - et netbaseret oplagsværk
Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet
Avis udklip
Berlingske Tidende 10. jan. 1968 - 100-årsdag SPL
Politikken 8. jan 1968 - 100-årsdag SPL
Sjællands Tidende sept. 1968 - Mindelunden
Ingenørens ugeblad 20. sept. 1968 - 100-året SPL
En af de mange ærefulde poster S.P.L. bestred, var Præsident for Videnskabernes Selskab fra 1938-1939,
eller Royal Academy, som det i dag også hedder – en post, som kom relativt sent til i hans liv.
Allerde i 1927, godt ti år tidligere, var S. P. L. dog på tale til præsidentposten.
Læs digtet "Dagens børn" og Videnskabernes Selskabs egen forklaring nedenfor:
Til Dagens Mand i Dagens Stol
Man skulde vælge en,
Hvis Navn skal straale som en Sol
Og som en ædel Sten.
Og der var to berømte Mænd
Med ”Navn” i Syd og Nord.
Den ene det var Sørensen,
Den anden det var Bohr.
Berømte nok man sige tør,
At de er hver især,
Den ene i Atomer gør,
Den anden gør i Gær.
Og Ryet over Verden hen
Om begges Hæder fo’r.
Den ene det var Sørensen,
Den anden det var Bohr.
En af de to det blive maa,
Den Sag er ganske klar.
Men hvem skal man saa forbigaa?
Det Spørgsmaalkræver Svar,
Thi en er med den ene Ven,
en paa den anden tror,
og nogen vil ha’ Sørensen
og andre vil ha’ Bohr.
Hvem af dem fik det høje kald?
Ja, det fik man at se.
Naar mellem to man vælge skal,
Saa ta’r man Nummer tre.
I dag nok to berømte Mænd
tungsindigt staar og glor.
Den ene det var Sørensen,
Den anden det var Bohr.
Ærbødigst
Sekretariatet, Videnskabernes Selskab, 2006:
"Den tredje person i sagen var professor N. E. Nørlund, matematiker og aktiv for oprettelsen af Geodætisk Institut, og han blev valgt til præsident for Videnskabernes Selskab på medlemsmødet den 21. oktober 1927.
Forhistorien er, at den tidligere præsident, Vilhelm Thomsen, var død i maj som 85-årig. Henover sommeren havde der været skrevet i aviserne om det kommende præsidentvalg, bl.a. at det blev diskuteret livligt i videnskabelige kredse, at der var tradition for, at præsidenten skulle være "den berømteste videnskabsmand" , og der nævnes to kandidater, Niels Bohr og S.P.L. Sørensen, som på dette tidspunkt var formand for Selskabets naturvidenskabelig-matematiske klasse.
På mødet, hvor præsidenten skulle vælges, altså 21. oktober 1927, blev det meddelt, at Niels Bohr havde sagt nej til at stille op under hensyn til sit videnskabelige arbejde. Det blev diskuteret, om man skulle foretage valget med det samme, eller om man først skulle foretage vedtægtsændringer, så en præsident ikke ville kunne genvælges. Diskussionerne har tilsyneladende været temmelig livlige (det er et usædvanlig langt referat), men til sidst blev det vedtaget at foretage valg med det samme. Nørlund blev på mødet foreslået af filosoffen Harald Høffding og fik støtte af bl.a. Niels Bohrs bror, Harald. Ved afstemningen fik han derpå 38 stemmer, mens S.P.L. Sørensen – som ikke var til stede (han var i Paris), og som slet ikke er nævnt i mødereferatet! – fik én, og seks stemmer var blanke.
Dagen efter gav et af medlemmerne af den humanistiske klasse over for S.P.L. Sørensen udtryk for, at der havde været tale om en "indenfor en lille Kreds aftalt Aktion", og at han selv havde afstået fra at bringe Sørensen i forslag under mødet, da heller ikke medlemmer af Sørensens egen klasse, som ellers tidligere havde støttet hans kandidatur, havde ladet høre fra sig. I øvrigt mener han, at Nørlund vil være en glimrende præsident. I sit svar giver Sørensen ham ret, men fortæller samtidig, at han har oplevet forløbet som overraskende, og at det "har berørt mig pinligt, at der ikke fra mine Klassefællers Side blev stillet Forslag om mit Valg. Efter Udtalelser til mig havde jeg haft Grund til at vente dette".
Hvad der har været baggrunden for den "lille Kreds" kup, har vi derimod desværre ikke noget materiale om.
I marts 1938 blev S.P.L. Sørensen så valgt enstemmigt som den tredje præsident efter N.E. Nørlund. Efter hans død allerede året efter blev Niels Bohr valgt."