Gudrun Fredslund, 5. gren, fortalte ved slægtsfesten I 1985 om sine bedsteforældre:
Vores bedstemor og bedstefar hed Trine og Hans Sørensen og det var i taknemmelig erindring om dem, at deres ældste søn, Søren Peter, oprettede legatet.
Trine og Hans Søren (som bedstefar blev kaldt) boede først på Holmgård i Havrebjerg og siden Kristiansgård i Løve.
På deres gamle dage blev de på gården, som jo brugte det dengang. Det var godt for os børn, at de var der. Der var tryghed og forståelse mellem generationerne. Det skyldtes nok mest bedstemors og mors uselviske færden – de kunne begge jævne og glatte ud, hvis der kom problemer.
Jeg var 8 år, da bedstefar døde,så ham husker jeg mest som en køn, hvidhåret mand, der sad ved kakkelovnen og læste i avisen eller den store salmebog, som stammede fra hans barndomshjem, Holmgård, i Havrebjerg.
Jeg var 18 år, da bedstemor døde. Det var en stor sorg for os alle.
I sine velmagtsdage hjalp bedstemor med mangt og meget – f. eks. skrællede hun kartofler, var med til at smøre brødet til aftensmaden, rørte i kærnemælkksgryden og i mælken, så den ikke brændte på – det var jo brænde og tørv, vi fyrede med – og mælkegrød stod tit på spisesedlen.
Og var der en strømpe, der skulle stoppes, skulle vi blot lægge den frem – så blev det også gjort.
I de sidste år, bedstemor levede, måtte hun hjælpes med meget og sad mest i kurvestolen ved kakkelovnen med katten på det ene armlæn og hunden Guldtand på gulvet tæt op af hendes lange skørter ved den anden side. Hund og kat var tit misundelige på hinanden, og så slog katten ud med poten efter Guldtand.
Bedstemor var ude at tjene fra et halvt år før hendes konfirmation. Jeg har hendes skudsmålsbog og den indeholder kun gode vidnesbyrd, f. eks.:”udskreven fra Havrebjerg skole med antegnelsen meget god kundskab og meget god opførsel”.
Bedstemor tjente i 5 år på Holmgård hos bedstefar og hans mor, som var enke, og efter de 5 år skrev bedstefar i skudsmålsbogen:
”Pigen, Kirstine Katrine Sørensen, har tjent mig fra 1. maj 1861 til 1. maj 1866, og i den tid opført sig tro og pålidelig i enhver henseende”. Havrebjerg d. 1. maj 1866. Hans Sørensen
Bedstemors far hed Søren Pedersen, så det må være hans fornavn, hun har fået til efternavn.
Bedstemor og bedstefar blev gift 3. maj 1867, efter at bedstemor havde tjent det sidste år i Løve hos Niels Andersens enke – jeg tror, det var på Sofiendal.
Til deres guldbryllup d. 3. maj 1917 blev der skrevet en sang, som jeg vil læse et enkelt vers fra:
Tiden svandt, mens lykkens sol den stiger,
Snart en børneflok dem bragte smil,
først 3 drenge, dernæst trende piger,
Så kom Aksel, satte punktum til.
Trine værned` om dem inde, ude,
men især, når det var hen i høst,
og Hans gik med sine fedestude,
da var børnene al hendes trøst.
Det må jo betyde, at bedstefar trak sine stude et eller andet sted hen for at sælge dem. Der har nok været et par karle med også.